Genetisk modificerede fødevarer: hvad er de reelle farer?

Indholdsfortegnelse:

Genetisk modificerede fødevarer: hvad er de reelle farer?
Genetisk modificerede fødevarer: hvad er de reelle farer?
Anonim

Udvikling er ustoppelig, så det er bedre at se klart, hvad der er den reelle fare og risiko, som vi kan være bange for. Vi indsamlede, hvad begreber som genflugt og genoverførsel betyder, og vi undersøgte, om spredningen af GM-fødevarer har noget at gøre med den stadigt stigende grad af fødevareallergi. GMO, del 2

I vores tidligere artikel præciserede vi nogle grundlæggende begreber. Denne gang vil vi dække de forventede hovedrisici og (nuværende eller fremtidige) farer ved genetisk modificerede fødevarer. Du kan se, at intet er sort eller hvidt. Bare fordi nogen taler om et emne, gør dem ikke til en engageret tilhænger af det emne. For at undgå misforståelser bemærker vi her, at forfatteren af denne artikel ikke har nogen forbindelse med GMO-virksomheder.

Indeholder mere end 0,9 % genetisk modificerede ingredienser

Det er bedre at være sikker end ked af det, siger man. Dette gælder også for at forberede vores kost, for hvis vi ved, hvad vi spiser og drikker, så bekymrer vi os måske mindre og finder mere glæde ved at spise. Men hvad med de farer, vi ikke engang kender til? Det, der kunne have været en fiktion for nogle år siden, betragtes nu i stigende grad som en rutineoperation, uanset om vi ser på sundhedsvæsenet eller fødevareindustrien. Udvikling er ustoppelig, så det er bedre at se klart, hvad der er den reelle fare og risiko, som vi burde eller kan være bange for. Vi er mest bange for, hvad der er nyt, fremmed, ukendt. Det gælder især for genetisk modificerede fødevarer, som i vores land - takket være strenge regler - stadig er ret sjældne.

Billede
Billede

I henhold til gældende EU-regler er et GMO-produkt et produkt, der indeholder mere end 0,9 % genetisk modificerede ingredienser. GMO-indhold under 0,9 % skal ikke angives, forudsat at denne hændelse er tilfældig og teknisk uundgåelig. Det kan naturligvis ikke helt berolige forbrugerne. Det er bedst at følge ingredienslisten, da det skal markeres, hvis produktet indeholder en genetisk modificeret ingrediens.

Øjeblikkelige risici

Genflugt er, når et genetisk manipuleret individ krydser den naturlige flora og fauna. I praksis er det næsten umuligt at forhindre, da fx pollen fra GM-planter nemt kan overføres til det tilstødende ikke-GM-såområde med luften. Der er stor sandsynlighed for, at en organisme, der bærer et transgen (det vil sige et gen fra en anden art) vil producere reproduktionsdygtige afkom med en af dens tættere eller fjernere "vilde" slægtninge.

Krydsning med kulturplanter og husdyr kan også forekomme. Forurening, blanding og krydsning er næsten uundgåelig her på trods af de forskellige beskyttelses- og sikkerhedsbestemmelser og procedurer. Frøene af GM-planten kan også blive spredt - formentlig som følge af menneskelige fejl - uden for produktionsområdet. Der er allerede et reelt eksempel på dette, eftersom amerikanske forskere for ikke så længe siden fandt genmodificeret raps, der voksede i naturen på steder langt fra plantagen.

Der er også mulighed for genoverførsel. I dette tilfælde kommer det modificerede gen ind i tarmfloraen (muligvis noget væv) af organismer, der forbruger (rå) en afgrøde, et dyr eller et mikrobielt præparat udstyret med et (bakterielt) gen. Dette modsiges af den kendsgerning, at - i teorien - DNA'et, der indeholder transgenerne, ligesom det fra "traditionel" mad, nedbrydes perfekt under fordøjelsen og ikke har nogen effekt på den organisme, der indtager det. Der er dog produceret modstridende forskningsresultater om dette emne, og offentligheden er mere bange for denne mulighed.

Hvis transgenet, der er implanteret i en organisme, kommer fra en virus, er det muligt for det at rekombinere (dvs. overføre og overtage egenskaber) med andre vira, der inficerer organismen, og dermed kan der dannes nye virusstammer.

Gener, der er ansvarlige for antibiotikaresistens, blev (og bliver) brugt som markørgener (til at identificere GM-organismen), hvilket kan reducere effektiviteten af antibiotika. I sådanne tilfælde kan kun antibiotika, der allerede er trukket tilbage fra lægepraksis, anvendes, i det mindste er det, hvad man kunne forvente. Siden 2006 har EU ikke længere tilladt brugen af GM-produkter, der indeholder antibiotikaresistensgener.

Større miljørisici

Da der oftest produceres GM-planter, der enten er resistente over for en type herbicid (resistente) eller beskyttet mod skadedyr (insekter), der er specifikke for planten (f.eks. gennem produktion af et toksin), er der en risikerer, at disse flere og flere resistente arter kan vise sig for de giftstoffer, der produceres af GM-planter, eller for de plantebeskyttelsesmidler, der anvendes i deres dyrkning.

Risikoen for faldende biologisk mangfoldighed, dvs. diversitet (forkortet biodiversitet) er en ofte kontroversiel sag. Dette begreb (i sin snævrere forstand og undersøgt i den nuværende situation) betyder i det væsentlige, at mangfoldigheden af arter, der er til stede i miljøet i GM-plantagen, kan falde (f.eks. insektarter som følge af toksiner produceret af GM-planter) og den genetiske mangfoldighed af plante- og dyrearter kan også blive beskadiget. De forsvarer sig norm alt mod førstnævnte ved at plante ikke-GM-planter på kanten af GM-brættet, så de skadedyr, der er karakteristiske for den givne plante, kan løbe amok her næsten frit.

Forurening med GM-planter kan og forekommer, især i disse lande og i produkter fra dem, blanding og forurening af fødevarer og foder med GM-produkter, hvor der udover traditionelle dyrkningsmetoder er store (ofte større) GM-afgrøder produceres i området (det er velkendt, at der i USA plantes GM-sojabønner i næsten 90%).

Multik vs små landmænd?

De mest almindelige transgene plantesorter produceres, udvikles og markedsføres af de samme gigantiske virksomheder som de herbicider, der er nødvendige til ukrudtsbekæmpelse, som deres egne sorter er resistente over for. Med andre ord sælger de de to sammen i én pakke, da de kun er effektive på den måde, hvilket kan skabe en betydelig monopolsituation.

Da gensplejsede planter er beskyttet af global patentlovgivning, kan der opstå mange problemer i forhold til genetisk modificerede planter, der er krydset/udgivet til traditionelle eller økologiske landmænds jorder. På denne måde dyrker disse landmænd genmodificerede planter mod deres vilje, men i det væsentlige ulovligt. Bioteknologiske virksomheder kan og finder disse planter, så de fører sagen til landmændene og ind i retssager, som landmændene norm alt kun kan komme ud af med en stor kompensation.

Fødevareallergi breder sig

Fødevaresikkerhedsrisikoen i GMO-fødevarer er de implanterede gener og de proteiner og proteinprodukter, de producerer. Kun ikke-giftige GMO-fødevarer er tilladt. Dette filtreres gennem en række tests og undersøgelser under godkendelsesprocessen.

Billede
Billede

Antallet af (fødevare)allergiske sygdomme er konstant stigende i verden, men - indtil videre - har det ikke været muligt at forbinde dette med spredningen af GM. Takket være sikkerhedstests kan de GM-fødevarer, der er blevet bragt på markedet, ikke forårsage, og har indtil videre ikke forårsaget, en uventet allergisk reaktion, kun typisk for det nye produkt. Et indirekte spørgsmål er f.eks. effekten af brugen af herbicider sammen med resistente GM-planter på stressproteinproduktionen af ukrudt, der bliver resistent, eller allergenproduktionen hos krydsede arter.

Det er dog gode nyheder for dem med fødevareallergi, at generne, der koder for allergifremkaldende proteiner, kan slukkes og modificeres i de planter (og dyr), der producerer dem, så i fremtiden kan vi forvente GM-produkter, hvor denne ejendom er blevet ændret.

Foreløbig er vi stadig i en beskyttet position, indtil EU og de endnu strengere ungarske love tillader dyrkning og handel med GM-planter, eller kun i meget mindre omfang, men i mellemtiden har vi vil holde øje med de relaterede nyheder, læs etiketten omhyggeligt fødevareemballage for at vælge, hvad vi virkelig ønsker og stoler på.

De interesserede i emnet kan få tilstrækkelig information om genmanipulation i en forståelig, læsbar form, herunder de tekniske detaljer og oprindelsen af pro- og modargumenter Pál Venetiáner Genmodificerede planter. Hvad er de gode til? fra hans udgivelse (Budapest, Typotex, 2010).

Vores forfatter er diætist.

Forsidebillede: Emrah Türüdü

Anbefalede: