Graviditetsdagbog 5.0: Den vordende mor foretrækker at tage på et privathospital

Indholdsfortegnelse:

Graviditetsdagbog 5.0: Den vordende mor foretrækker at tage på et privathospital
Graviditetsdagbog 5.0: Den vordende mor foretrækker at tage på et privathospital
Anonim

21. uge

+ 5,5 kg

Billede
Billede

Indtil nu har jeg samtidig deltaget i NHS (National He alth Service) undersøgelser og besøgt mine private lægebesøg. Jeg står i en helt særlig position her i landet, fordi jeg har en privat læge. Da offentlig pleje er berettiget til alle, der bor her og har en lokal fast adresse, har næsten udelukkende dem, hvis virksomhed betaler for det, en privat forsikring. Langt de fleste private forsikringer dækker dog ikke barsel. Det er grunden til, at selv dem, der har forsikring, føder på NHS, næsten alle, der ikke er særlig rige. Private gynækologer og private fødsler koster astronomiske summer. Heldigvis skal vi ikke betale noget af det her, min partner er på opgave her og vi har en ekstraordinær forsikring gennem hans firma, der dækker alt, lægen fakturerer direkte forsikringsselskabet, og hospitalet vil gøre det samme. Privat pleje er usammenlignelig bedre end offentlig pleje. Hvor jeg går, er ikke kun operationerne, hospitalet og kvaliteten af instrumenterne bedre, men jeg kan bestemme, hvem jeg vil se og præcist hvornår. Min læge er fødselslæge-gynækolog, ikke jordemoder som på NHS (selvom det kan diskuteres, om en normal graviditet kræver en læge). Jeg skal aldrig vente mere end et par minutter, og jeg oplever "patienten er mesteren"-attituden.

På privathospitalet kan jeg dog først føde fra den 32. uge (der er ingen mulighed for at tage mig af babyer født før det), hvis sagen startede tidligere, så skulle jeg til NHS. Derfor, med opmuntring fra NHS distriktslæge og jordemoder, slog jeg mig op og deltog i de aftaler og ultralyd, de dikterede. På denne måde forsikrede jeg mig, hvis vi pludselig skulle ringe efter en ambulance. Så nu har statssystemet alle mine detaljer, min blodtype, og jeg er allerede tildelt et nærliggende NHS-hospital, hvor de kender til mig. Det, jeg har gjort indtil nu, er ikke meget forskelligt fra, hvad en ungarsk vordende mor, der går gennem et privat lægekontor, ville opleve, selvom jeg skulle have taget hver blodprøve og hver ultralyd to gange (på statshospitalet var der indtil videre kun én ultralydsundersøgelse og en blodprøve, det er alle dukater).

Denne uge ville have været min 20-ugers aftale med NHS-jordemoderen. Hvis jeg tager udgangspunkt i den forrige, kan dette ikke kaldes en undersøgelse, da der ikke skete så meget dengang udover blodtryksmåling og samtale. Vi har hverken skedeundersøgelse, AFP eller stressglukosetest, og vægten af den vordende mor bliver ikke målt (heller ikke hos den private læge). Vi diskuterer alt grundigt, lytter til fosterets hjerteslag, hvis der er et problem, henviser vi dig et sted hen, og det er det.

Mandag kl. 8 ringede jeg til operationen for at lave en tid den 20.ugentligt møde med jordemoderen. Damen i telefonen fort alte mig, at den nærmeste tid er medio april med jordemoderen. Jeg spurgte tilbage, fordi jeg troede, jeg havde misforstået. Men ikke. 20. uges "undersøgelse" kan tidligst laves i 26. uge af min graviditet, der er så mange kommende mødre. Jeg har virkelig rodet det her, det faldt mig ikke engang ind at bede om en tid 1-2 måneder i forvejen. Da jeg sidst så jordemoderen var omkring 12 uger, og jeg skulle til praktiserende læge ved 16 uger, betyder det, at det ville være 14 hele uger uden at blive tilset af en graviditetsspecialist (jordemoder eller gynækolog) i NHS. Ingen dato, ingen "beskyttelse", ingen appel.

NHS plejede at være et meget godt system, som nu er frygtelig overbebyrdet. Landets immigrationsstatistikker har altid været i vejret, men på grund af tiltrædelsen af nye EU-medlemmer og den nuværende regerings liberale flygtningemodtagelsespolitik og generøse ydelser, er landet blevet oversvømmet med et hidtil uset menneskeligt beløb. NHS er ikke i stand til at følge med, da de fleste af immigranterne fra hele verden er unge og klar til at få børn. Næsten 800.000 babyer fødes i landet hvert år, og hver fjerde fødes i en nyindvandret familie. I London er dette tal 6 ud af 10. Antallet af fødte babyer her stiger hvert år og har aldrig været så højt. Jordemødre, der udfører broderparten af graviditetspleje og fødsler, er i stigende grad overanstrengte og udfører mange gange det arbejde, der anses for sikkert. Og da der hverken er nok fagfolk eller penge nok, har plejestandarden lidt lidt.

En kvindes erfaring med sundhedssystemet afhænger meget af, hvor hun bor. Da hvert distrikt tildeler pengene, som det finder passende, og demografien er forskellig over alt, er der store forskelle i kvaliteten af plejen. Og hvor jeg bor, er det et særligt overfyldt kvarter, og engelsk samtale er sjælden i klinikker og legehuse. Så NHS kan, trods al sin fortræffelighed, være en meget dårlig oplevelse. Selvom deres holdning til graviditet og fødsel er misundelsesværdig (de ser disse som en normal fysiologisk proces, hvor intervention og en læge kun er nødvendig i tilfælde af et stort problem), kan de i øjeblikket på grund af deres overbelastning ikke levere en acceptabel standard omsorg for mange kvinder.

Så i denne uge besluttede jeg at sige farvel til NHS. Jeg føler, at jordemoderen, selvom hun var meget velvillig og hjælpsom, uanset hvor meget hun opfordrede mig til ikke kun at overlade mig til privathospitalet, ikke kan tage sig ordentligt af mig. Jeg ønsker ikke at lægge nogen ekstra byrde på systemet. Det er klart, at hvis jeg ikke havde haft en privat læges sikkerhedsnet, ville jeg have været mere opmærksom på mine aftaler, men ingen advarede mig om det.

Jeg er meget heldig at kunne regne med et andet sted, jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville være, hvis jeg ikke var så privilegeret. Måske ville jeg tage hjem til Ungarn for at føde, ligesom flere af mine nære veninder, der efter 1-2 sådanne oplevelser besluttede, at takket være dette system, har de ikke brug for det. For selvom hjemmesystemet ikke er perfekt, er alt i hvert fald velkendt. Men det er også muligt, at jeg ville være blevet her og kun ville kunne berette om gode ting, ligesom mine andre ungarske venner, der er født her. Men det er et faktum, at ingen har set mig gravid i godt 2 måneder nu.

Andre steder

Anbefalede: